Kroatien - En tur der skal opleves
Som de fleste andre, så sidder vi også og drømmer om den længe ventede sommerferie.
Vi tænker tilbage på nogle af de dejlige ture vi har haft og hvad vi har oplevet.
Vi har af nogle gange været på ture i det nordlige Kroatien. Så siger mange nu, NEJ! der er jo ingen rigtige strande! Og det er på sin vis også rigtigt. Der er ingen sand strande, de er stort set alle lavet i det fineste hvide grus. Men jeg har endnu aldrig oplevet, at man ikke kan ligge på dem; jeg har endda lært at sætte pris på dem. Jeg har ikke sand over alt, ungerne slæber ikke en hel sandkasse med hjem og stenene er dejlig varme at ligge på.
Havet i Kroatien er noget af det skønneste at bade i, det er altid lunt, men stadig forfriskende. Man kan svømme og snorkle og se de skønneste rev og masser af fisk i de skønneste farver og former og de komme stort set helt op til stranden og svømmer med dig.
Ja, man skal have badesko på, men er det så meget anderledes end i Danmark?
Kroatien er billig at holde ferie i. Madvarer i butikkerne er lidt billigere end i Danmark. Man kan købe billig frisk frugt og grønt på stort set alle hjørner og det er alt lokalt produceret.
Spiser du ude, så koster det ikke en halv formue. En pizza koster mellem 30 og 50 kroner alt efter om du spiser på restauranten eller tager dem med hjem og hvor meget fyld du har på.
En oksemørbrad med pommes frites og grøntsager koster max 100,- kr. pr. person og drikkevarer er også meget billigt. Sjovt nok er øl meget billigere end sodavand, men det kan leves med, siger Thomas ;-)
Fiskeretter er skønne, billige og altid lavet af super frisk fisk, fanget af den lokale fisker få timer før.
Stort set alle steder du handler i Kroatien kan du betale med kreditkort og hvis ikke, så er der en hæveautomat i butikken eller lige om hjørnet.
Menneskerne er altid enormt venlige, søde og meget gæstfrie. Du får altid et dejligt smil med på vejen og kan de ikke tale engelsk, kan de helt sikkert lidt tysk.
De byer vi har oplevet er nogle af de skønneste man kan forestille sig.
Man skal helt sikkert tage en tur til Rovinj området, det er en af de smukkeste byer, altid meget at se på, skønne shopping muligheder, havnen er noget af det skønneste og der er altid noget spændende at opleve: musik på gaderne, lokal basketball opvisning på strøget, Udstilling af lokal kunst/ håndværk. Kirken er helt sikkert også noget man bør tage op og se.
En ting man dog skal være opmærksom på, er at man skal tage skridsikre sko på og ikke løse sandaler eller andet. Fliserne kan være meget glatte, da de er lavet af marmor eller travertin. De er smukke, men dødlige, som Julie ville sige det (hun er væltet af flere gange på dem)
Man kan fra Rovinj også tage en tur med et skib, nogle af dem har glasbund, så du kan se de smukke øer, fiskene på havets bund, de kæmpe "muslingeskaller" der findes der og er du heldig nok også nogle delfiner.
Tager man længere syd på, kan man se Pula, men kopien af Colosseum.
Længere nord på har vi Porec med den smukke smukke by, havn, lækreste restauranter og et af de bedste shopping muligheder i det nordlige Kroatien.
Der er masser af spændende muligheder, også med børn, så jeg vil helt sikkert anbefale, at tage en tur til Kroatien med hele familien.
God fornøjelse, hvis I vælger at tage turen :)

Hamborg - En tur gennem den historiske havn
Som jeg fortalte for nogle uger siden, så skulle jeg til Hamborg i denne uge, på en konference.
Under konferencen havde vi fået arrangeret en guidet sejltur gennem Hamborgs smukke havn.
Vi kom om bord på en meget hyggeligt 103 år gammel båd, med det skæggeste team. Guiden kunne næsten ikke tale engelsk (og vi havde 6 tolke med, som kan det til perfektion og de var nær døde af grin. Det var næsten lige som, at have Villy Søvndal med som guide, bare på tysk). Vi fik dog en dejlig tur igennem Hamborg.
Vi fik vinket farvel til Queen Mary 2, da den lagde ud til dens Titanic tour.
Hamborg er så smuk og bygningerne er endnu smukkere. Jeg vil helt sikkert give alle rådet til at tage en sådan tur. Jeg skal snart have familien med der ned og tage turen. Jeg tror ungerne ville elske det.
Hamburg Travels
Hamborg - Hjælp!
I juni skal jeg en tur til Hamborg, arbejdsrelateret, men jeg har en halv dag, hvor jeg kan komme ind til byen.
Nu er mit spørgsmål til alle Jer, hvor skal jeg tage hen og hvad skal jeg se?
Jeg kender alle stræderne og ved også hvilke butikker der er i den inderste kerne af byen, men hvor kan man ellers tage hen?
Jeg vil gerne shoppe lidt og få noget godt at spise og måske høre noget musik. Jeg er ikke interesseret i at tage på havnerundfart alene eller på museum, andet end hvis det er noget ekstraordinært vildt spændende og jeg vil ikke rejse rundt som en gal.
Så hvad har I af bud??
~ Rikke
1864 dagene i Sønderborg
I dag har hele familien været på tur på Dybbøl Banke. I anledning af 150 året for kampene i 1864.
Dagen i dag blev fejret med musik, events på alle historiske steder på Dybbøl, i Sønderborg, kirker, Dybbøl Mølle og Sønderborg Slot.
Dronning Margrete, prinsgemalen, Prins Joakim og Statsministeren var med til fejring og naturligvis også statsmænd fra tyskland og militær fra Tyskland og Danmark + mange mange flere.
Man kan hele året igennem deltage på mange spændende events. Kig ind på siden nedenfor og se, hvor I også kan være med.
1864 dagene i Sønderborg
Ide til billig familieferie
De sidste uger har vi gået og talt om, hvordan årets sommerferie skal planlægges. Det hele er lidt anderledes i år, da vi både har en 10 års fødselsdag og en konfirmation i huset og der selvfølgelig bliver nødt til at bruges nogle af vores penge til ferie på det.
Vi går og ser på budgettet og påtænker at planlægge en ferie på budget i år.
- Hvor mange penge har vi?
- Hvor langt kan vi nå, for det vi har?
- Hvad kunne vi tænke os at opleve i år?
- Hvordan involverer vi børnene mest muligt?
Det sjove denne gang bliver dog, at vi faktisk ikke vil planlægge for meget. Det har Thomas og jeg gjort en del før vi fik børn. Vi vil se på budgettet, prøve at beregne os ud af, hvor meget vi har til diesel og hvor langt man kan komme for det beløb og så køre ud i det blå mod 1. destination og så fra dag til dag se hvor langt vi kommer og hvor vi har lyst til at tage hen.
Sidst vi gjorde det var vores tur igennem Frankrig og det var en succes.
Lige nu sider vi og taler om en tur igennem Mosel og ned af den tyske side af grænsen mod Frankrig.
Vi har aldrig tilbragt særlig meget tid i det hjørne af Europa og kender ikke området, så det kunne være meget spændende.
Så lad researchen begynde!
~ Rikke og Thomas :)
Smukke Sønderborg
Når vi nu er herfra, så skulle man da være et skarn ikke at fortælle om vores smukke Sønderborg.Sønderborg er en smuk og meget unik by, med smukke landskaber, skønne små eventyrlige hjørner, en meget spændende historie og nogle af verdens venligste mennesker.
Sønderborg Kommune er interessant hele året rundt. Der er altid arrangementer for alle aldersgrupper og man keder sig aldrig.
Byen har meget fine shopping muligheder og de skønneste små caféer over hele byen.
www.sonderborg.dk
Byen er meget turistvenlig, med de mange hoteller og campingpladser i området og vores enormt smukke havn og lystbådhavn, der er klar til store og små skibe, der er interesseret i at lægge til her.
Havnen og lystbådhavnen kan håndtere både i alle størrelser og har meget fine faciliteter.
Vores skønne Dybbøl Mølle med det tilhørende historiecenter er et af byens største turist attraktioner i området.
www.1864.dk
Historisk Center - Dybbøl Banke
Dybbøl Mølle
Der er rige muligheder for at sejle, cykle, løbe og dyrke motion i området. Der er de skønneste cykelstier over hele Sønderborg Kommune, du kan cykle stort set over alt og det er meget sikkert.
Omkring havnen og strandende er der løbestier inkl. udendørs motionsudstyr og i den østlige del af byen er der en nyanlagt mountainbike bane i sikre omgivelser.
Det meste af området har skove og små grønne områder, parker og legepladser, så der er mulighed for at tage skønne gå og cykelture, selv med små børn. I Sønderskoven er der også en sikker hundelegeplads, hvor hundene kan løbe uden snor.
Sønderborg er en uddannelsesby. Vi har 2 gymnasier, en handelsskole, voksenuddannelsescenter, musikskole, kunstskole, universitet og meget mere.
Der ud over tilbyder vi gode levemuligheder for unge, da der er rig mulighed for at bo i billige ungdomsboliger.
Byen har et rigtig godt og interessant natteliv. Caféer og barer har åbent til langt ud på natten.
Og hvis man er til at sidde med en stille drink ved havnefronten, så er der nok at restaurationer der, der kan tilbyde det.
Har du/ I spørgsmål er I mere end velkommen til at kontakte mig for yderligere spørgsmål.
~ Rikke
London i julen - Familietur
Som den eventyrlystne familie vi er, så har vi været på juleferie i London.
Mange kommenterede vores tur, som lidt tosset og at det sikkert ville være traumatisk for børnene, samt at den traditionelle jule er nu den bedste for børnene.
Forstå mig ikke forkert, vi elsker julen og elsker vores familie-juleaftener, men vi siger aldrig nej til et eventyr og de der kender vores børn, ved at det gør de heller ikke.
Jeg kan med ro i sjælen sige, at turen til London var en af de største, hyggeligste og sjoveste ture vi har haft i mange år.
Foruden at London er umådelig smuk og spændende, så vi det også en tur der rystede os endnu mere sammen som familie.
Børnene har altid været mest vandt til, at vi camperer, så bare eventyret, at skulle flyve til en ny destination var en skøn oplevelse for dem.
Vi fandt et dejligt hotel lige i hjertet af London Novotel London City South
Hotellet lå perfekt og var i gå afstand fra stort set alt, selv med børn. Undergrunden var 5 min fra hotellet. På den anden side af London City Bridge var vi lige ved alle shopping mulighederne, Sct. Pauls Katedralen, Tower of London, alle de gamle smukke gader omkring Themsen og de små smukke pubs, som serverer det skønneste mad.
Vi fik gået os rigtig mange ture rundt ved Tower og London Eye, der også lå lige om hjørnet fra hotellet.
Som alle andre turister skulle børnene selvfølgelig også en tur i London Eye. Thomas og jeg har været i London nogle gange, så vi havde naturligvis afprøvet den før, men det var så skægt, at vise børnene udsigten over London.
Juledag (den 25. december) var vi til julegudstjeneste i Sct. Pauls katedralen. Ingen af os er katolikker, men jeg (Rikke) mente, at når det nu var jul, så skulle der noget tro ind over turen og så var det jo nok en oplevelse vi nok ikke kom til at opleve igen, at kunne komme til julegudstjeneste i denne smukke kirke.
Og det var helt sikkert en oplevelse ingen af os nogensinde glemmer igen.
Den 25. december havde vi bestilt bord til en original julemiddag på restaurant Sarastro.
www.sarastro-restaurant.com
Restauranten ligger i teater kvarteret og har en meget speciel og legesyg stemning. Jeg vil helt sikkert anbefale alle at tage der ind og spise en dag, hvis man er i London.
Som børnefamilie så var vi naturligvis igennem rigtig mange turist sights. Børnene skulle naturligvis se Big Ben, London Eye, Buckingham Palace, Det naturhistoriske museum, skøjtebanerne, Oxford Street, Hyde Park, Trafalgar Square, London Bridge, Tower og naturligvis en tur med en engelsk taxi, undergrunden og busserne.
Vi var i London i 5 dage, men kunne nemt havde brugt fem mere, så det er bestemt ikke sidste gang vi alle skal til London igen. Ungerne var vilde med turen, maden og de hyggelige ture vi var på.
Så vi kan varmt anbefale en tur til London også med børn.
~ Rikke & Thomas
Forårstur for voksne til Epernay
Er man i færd med at planlægge en tur i Påsken eller Pinsen, som skal være hyggelig, anderledes eller bare væk fra Danmark, men ikke så langt, at det kommer til at tage hele ferie, så vil vi foreslå en tur til Epernay i Champagne området. (Frankrig)
Epernay er et smukt område, meget frodigt, roligt og interessant.
Det er ikke ofte, at man kan komme til en by, hvor alt foregår i det roligt franske tempo. Hvor man en eftermiddag kan sætte sig på en cafe, få sig en dejlig kop kaffe og en smukt udført kunstværk af en kage og evt. et glas champagne uden at der er nogle der ser skævt til en.
Byen har en gammeldags charme og en ro, som kan gøre selv den mest stressede person, komplet afslappet og rolig.
Byen har nogle skønne små gader, som man kan gå mange ture i, en hyggelig midtby og en flod.
Hotellerne er charmerende og der er også en fin campingplads ved byen.
Husk, tager man til Frankrig, skal man altid forberede sig på, at landet er meget troende og har helt lukket ned om søndagen. Så planlæg efter, at man skal få dagen til at gå uden at kunne forvente at tage på vinsmagningstur eller andre spændende oplevelser.
Epernay er ikke en by, hvor man skal tage børn eller yngre teenagere med. Der er ikke vilde legelande eller de største shopping muligheder. Men et smukt område med natur oplevelser og ro.
God tur!
~ Rikke
Camping ved Bruxelles
Sidste år på det her tidspunkt var vi en tur igennem Holland og en lille enkelt dags tur til Bruxelles.Vi var lidt impulsive efter vores tur til Holland og tog et smut forbi Bruxelles for lige at se det berømt Atom og få os nogle pommes frites hos den verdensberømte 'Antoine'.
Denne lille bitte "grillbar", hvor de laver verdens bedste pommes frites. Ja, vi er så tossede! Men når vi ser noget i tv, der er lidt skørt, så kommer det på planen for den næste tur til det land og det her var en af de lidt skøre ideer.
Ungerne fik set EU parlamentet og vi fik set en del af de meget smukke huse i byen, men jeg tror næste gang vi kommer der til, så skal vi rigtig på udforskning. 1 dag er bestemt ikke nok til at se denne smukke gamle og meget store by.
Vi overnattede på den skøreste lille campingplads udenfor byen. Den lå, som I kan se på billederne, lige op af en lille sø. Pladsen var mere en lille parkeringsplads, men små huse, som vi for fast boere. Der var en fin ny legeplads, som I kan se, men det hele lå lige op af motorvejen, så der var ikke meget ro. Men det var en sjov og anderledes oplevelse.
~ Thomas
Ferie for alle
Dagens familie udflugt i går gik til feriemessen i Herning.
Hvor var det skønt at se alle de rejsemål vi kunne vælge i mellem. Man kommer hurtigt til at drømme om den næste tur.
Ungerne hyggede sig med at få set og afprøvet alle de forskellige campingvogne der bliver udstillet.
Ungerne hyggede sig med at få set og afprøvet alle de forskellige campingvogne der bliver udstillet.
Jeg
fik fundet frem til nogle spændende ideer til teambuilding
arrangementer (fagidiot), vi fik noget information omkring Berlin og
blev mætte af alle de lækre godter de har i udstillingerne.
Jeg undrede mig dog over, hvor mange pensionister der var der. Jeg troede, at weekenden var forbeholdt børnefamilierne.
Vil
dog også lige nævne, at sådan en messe er kun noget man gider hver 10.
år. Det er ikke super spændende og alt for hårdt, når man har børn med.
~ Rikke
Rejsetosset
Vi er en lidt af en rejsetosset familie. Hver en lejlighed vi har, så er vi på farten.Vi sad alle for nyligt og snakkede om, hvor vi alt har været de sidste 10 år og blev enige om, at det er vildt, hvor meget vi har set og hvor mange skægge udfordringer der er her været.
Andreas kan huske hvor mange dejlige pizzaer han fik, da vi var i Italien. Hvor dumt han syntes, at det skæve tårn i Pisa var. Hvor dejlig varmt der var i syd Frankrig, hvor vi måtte sidde og skyde med vandpistoler på ham, for at han ikke gik til at varme.
Julie kunne huske første gang hun så Eiffeltårnet, hvor vildt det var at komme til Disneyland og endelig hilse på Mickey. Hvor glad hun blev, da hun fik at vide, at hun skulle tilbringe julen i London.
Thomas sidder stadig og drømmer om den vidunderlige kop cappuccino han fik i Lucca. Hvor sjovt det var at komme til Bruxelles og få de verdens berømte pommes frites (intern familie joke) og se Atomet.
Jeg griner stadig af familiens ansigtsudtryk, da jeg sagde, at de skulle med mig i Sct. Pauls til julemesse den 25. december. Vi lignede druknede mus, da vi endelig ankom (det regnede som så ofte), men for mig var det en længe ønsket drøm der gik i opfyldelse.
Vi har mange ideér og drømme om hvor vi vil hen i fremtiden og jeg er sikker på, at vi nok skal komme afsted.
Lille liste over nogle af de lande og byer var har besøgt:
London
Paris
Le Lavandou
Bordeaux
Le Man
Nice
Versailles
Epernay
Reims
Grasse
Cannes
Monaco
Firenze
Lucca
Pisa
Voltera
Montepulciano
Venedig
Trieste
Pula
Cres
Salzburg
Amsterdam
Haarlem
Den Haag
Bruxelles
Hamborg
Lübeck
München
Göteborg
og stort set hele Danmark
Ingen kommentarer:
Send en kommentar