onsdag den 25. juni 2014

Mads Langer - Altid en fed entertainer

Hvor ofte siger venner og bekendte ikke "Jeg var til en super koncert" i går aftes.
I fredags kan jeg sige, at jeg helt sikkert var til sommerens bedste koncert. Vi var til open-air koncert i byen med Marie Key og Mads Langer.

Marie sang så smukt og inderligt som altid, hun får altid en til at synge med og publikum nød hvert et øjeblik. Hendes tekster taler til publikum og en af de mænd der stod bag mig (endnu en der var blevet slæbt med af konen, uden at vide hvem der var der sang), han udbrød, sikken en smuk stemme. Han nød helt sikkert sin aften og konen kunne slappe af og nyde det også; hun havde ikke en mand der bare stod der. *smiler*


Men man skulle have set publikums reaktion, da klokken nærmede sig tiden, hvor Mads skulle på scenen, alle trak sig længere og længere ind til scenen, der kom lige pludselig flere teenagere og unge til scenen og stemningen steg i takt med at minutterne gik. Skæg oplevelse!

Da Mads kom på scenen var alle fuldt opsat på, at det skulle blive et brag af en koncert. Suset gennem publikum, da han stod der, var helt vildt. Alle sang med fra første sang, der var dans på alle pladser, alle klappede med og hyggede sig.

Mads´ smil er som pigen på 10 år ved siden af mig sagde, "simpelthen så smittende. Man kan ikke andet end at smile og synge med". Og hvor havde hun ret. Mads´ intensitet og smittende væsen er altid så skøn. Han får alle til at føle, at han er glad for at se hver og en der er der. Han er ægte, han nyder at underholde de der er kommet og nyder at synge hver sang og se hvordan menneskerne reagerer på dem.


Musikken gik fra ren pop til rock. Musikkerne er det man helt sikkert kan kalde top professionelle, de gav alt de havde og lyden var super. Og I kan sige hvad I vil, men en fed tromme eller guitar solo kan ikke slås af meget.


Mads´ stemme er stadig noget af det fedeste. Den mand kan ramme alle toner perfekt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg stoppede med at danse og bare lyttede. Min bror syntes vist jeg var lidt skør, men jeg kan blive helt rørt, når Mads synger 'Fact-Fiction'. Den tekst taler så meget til mig og jeg ved faktisk ikke bevidst hvorfor. Den får mig altid til at stoppe op og tænke, jeg bliver inspireret og motiveret til at skrive, smile, tænke over mit liv og på hvor taknemlig jeg er for min familie og venner.
Jeg ved godt det lyder mærkværdigt og jeg kan ikke fortælle Jer hvorfor, men det sker hver gang jeg hører den sang.
Men som jeg siger til børnene, så kan alt ikke altid forklares. Nogle gange skal man bare føle og gå med den følelse. Det er altid det rigtige for dig.




















Så hvis I får chancen, så skynd Jer til en af Mads Langers koncerter her over sommeren, det er hver en krone værd.



God Sommer!
~ Rikke


Ingen kommentarer:

Send en kommentar