Nu er jeg blevet spurgt af en del personer, hvordan laver man en Pom Pom, efter Julies konfirmation?
Man tager ca. 8-10 store middags servietter, gerne med mange lag og gerne af godkvalitet, da de er meget nemme at rive over, så de rigtig gode servietter holder bedre.
Så folder man servietterne, som en normal vifte/ sommerfugl, som vi alle har gjort 100 af gange.
Her efter binder man en snor eller et stykke ståltråd rundt om midten af viften. Snoren danner grundlag til den snor du kan binde i, så man kan få Pom Pommen op og hænge efterfølgende, samt for at holde alle servietter på plads, så man kan lave Pom Pommen.
Hvis du klipper enderne på servietten runde, bliver looket ligesom her på billederne og klipper du dem trekantede, så får du dem lige som den hvide som du kan se her på billedet Konfirmation
Nu kommer det sværeste. Du skal have løsnet hvert lag i servietten (hvis du bruger silkepapir, så er det "bare" hvert lag af silkepapiret) og løfter det forsigtigt fra hvert lag og folder det op mod midten, der hvor snoren er.
Lav først den ene side, ½-delen af alle lag og vend så Pom Pommen og lav den anden side. Når du får den helt færdig og kan løfte den op kan du stadig løsne lagende lidt, så den bliver som du gerne vil have den.
De er super sjove og lave, men kræver lidt øvelse og meget tålmodighed. :)
P.S.: De blå Pom Pommer som du kan se på Konfirmationssiden er som sagt lavet af tyl og den store kræver omkring 5 meter tyl, bare til info og de skal laves ligesom Garn Pom Pommer, med en skabelon. Garn Pom Pom Det er super skægt at lave og tager ikke lang tid. Husk dog, at hvis du klipper alle fem meter tyl ud i lange baner, så får du et mere "fluffy" resultat. Skæg aktivitet med ungerne.
God fornøjelse :)
~ Rikke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar