lørdag den 24. maj 2014

Tante Diddes Frugtkage

Så er sæsonen for frugtkager gået i gang her hos os. I dag bagte Thomas og jeg rabarberkage, manden trængte til noget "rigtig" dansk efter 14 dage i Indien ;). Så jeg fandt naturligvis Tante Diddes Frugtkage opskrift frem. Ja, det lyder meget specielt, familiært og besværligt, men det er ærlig talt verdens nemmeste kage. Den er så nem, at jeg kan huske opskriften i hovedet (men det kan Thomas stadig ikke efter 20 år)

Fordi jeg er så super sød, så deler jeg nu min familieopskrift. Kagen i dag blev lavet med rabarber, men er også fortrinlig med madæbler og helt nye (lidt syrlige) Clara Friis pærer.


Rhubarb cake, Fruit Cake


Opskrift:

250 gr.     Smør
250 gr.     Sukker
250 gr.     Mel
4      stk.   Æg
2      tsk.   Bagepulver
2      tsk.   Vanillesukker eller korn fra 1 stang vanille

500  gr.    Frugt


Æg, vanillesukker og sukker piskes sammen og smøren smeltes.

Mel og bagepulver blandes sammen.

Derefter blander du alle ingredienserne sammen til en tyk cremet dej.

Skær frugten i 2 cm stykker (1 cm. både, hvis det er æbler/pærer)

Stik alt frugten ned i dejen. Du må ikke blive forskrækket over hvor meget frugt der skal i, frugten falder meget sammen under bagning, så det er den perfekte mængde. 

Dejen skal være meget tyk, da frugten afgiver meget væske.

Sæt kagen på nederste rille i ovnen ved 160 grader ca. 50min.

Prik i den for at se om den er færdig. (Den er færdig, hvis der ikke hænger noget dej på pinden, når den kommer op af dejen.

Vær opmærksom på at bagetiden kan variere alt efter ovn model.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar