onsdag den 26. februar 2014

Fastelavn

Fastelavn er nær og som de fleste mødre, så er jeg også i gang med at forberede og finde på kostume til ungerne.
Man grubler, googler, overvejer, tænker tilbage på hvad de har været udklædt som og håber på, at ungerne nu også gider at gå med det man får lavet til dem (Jeg er sikker på, at vi er flere der har prøvet det, at de ikke alligevel gider at være det de oprindeligt sagde de ville).
Ja, jeg er en af de mødre, der helst selv finder på og laver udklædning til ungerne. Ikke at de ikke begge har haft købe dragter, det har de da, men ofte har de ikke været så glade for dem, som dem vi har lavet selv.
 



















Det har været sjovt, at lave dragterne og ungerne kan næsten huske dem alle.

I år har vi det lidt nemmere. Andreas vil være Bruce Wayne (Ja, han har jo også lige set Lego the Movie, suk) og Julie vil være Kat.
Bruce Wayne


Jeg måtte skuffe Andreas lidt, jeg går ikke ud og køber et hvidt jakkesæt til ham, så det bliver til bukser, hvid skjorte og en butterfly; håret bliver farvet sort og kommer til at se fancy ud (håber jeg).

Julie vil lave sig nogle katteører af en hårbøjle, noget filt og ståltråd.

Heldigvis er de begge så store nu, så det kan hjælpe til og så har de begge en genial humor. Andreas mente, at hvis ingen kunne gætte hvad han var, så var han bare Tjener *sødt*

Når vi har alt på plads, viser vi naturligvis kostumerne.

Husk man kan godt klæde børn ud, uden at det koster en masse penge og ikke en masse kunstneriske eller håndværksmæssige egenskaber, der skal bare en masse fantasi og vilje til.
Og der er ingen skam i at købe sig til det. Det vigtigste er at børnene er glad og at man hygger sig med det.
*Rikke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar