Vi går og ser på budgettet og påtænker at planlægge en ferie på budget i år.
- Hvor mange penge har vi?
- Hvor langt kan vi nå, for det vi har?
- Hvad kunne vi tænke os at opleve i år?
- Hvordan involverer vi børnene mest muligt?
Det sjove denne gang bliver dog, at vi faktisk ikke vil planlægge for meget. Det har Thomas og jeg gjort en del før vi fik børn. Vi vil se på budgettet, prøve at beregne os ud af, hvor meget vi har til diesel og hvor langt man kan komme for det beløb og så køre ud i det blå mod 1. destination og så fra dag til dag se hvor langt vi kommer og hvor vi har lyst til at tage hen.
Sidst vi gjorde det var vores tur igennem Frankrig og det var en succes.
Lige nu sider vi og taler om en tur igennem Mosel og ned af den tyske side af grænsen mod Frankrig.
Vi har aldrig tilbragt særlig meget tid i det hjørne af Europa og kender ikke området, så det kunne være meget spændende.
Så lad researchen begynde!
~ Rikke og Thomas :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar