Konfirmationsdagen nærmer sig med hastige skridt og vi glæder os alle.
Hele familien er ekviperet med nyt tøj, sko og håret er klippet.
Vi fik os nogle hyggelige dage i Flensborg og Hamborg og har fået købt 80% af alt mad m.m. ind, så nu er der kun friskvarerne.
Selv om man, som vi, altid er meget velforberedte og har lagt detaljerede planer helt tilbage i 2013, så er der altid de sidste ting i sidste øjeblik, som man kæmper med.
Nu har vi fået blomster bestilt og købt ind til bordpynten. Jeg tror det bliver super fint. Julies ide med regnbuefarverne har været enormt sjovt at lege med. Jeg er nu meget spændt på at se det hele når det kommer på bordet.
I weekenden må vi hellere gøre alt klart til velkomstdrinks (som skal serveres meget specielt) og få skrevet bordkort OG det vigtigste, vi skal have prøvet alt tøj og prøvesætte hår nogle gange.
Og så har vi jo også lige noget pynt til loftet vi skal have startet op på, men det tager ikke lang tid.
Så alt i alt er vi velforberedte, men længe ikke klar. Så det er vel ligesom alle andre konfirmationer :)
~ Rikke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar