onsdag den 19. marts 2014

London i julen - Familie tur

Som den eventyrlystne familie vi er, så har vi været på juleferie i London.

Mange kommenterede vores tur, som lidt tosset og at det sikkert ville være traumatisk for børnene, samt at den traditionelle jule er nu den bedste for børnene.
Forstå mig ikke forkert, vi elsker julen og elsker vores familie-juleaftener, men vi siger aldrig nej til et eventyr og de der kender vores børn, ved at det gør de heller ikke.

Jeg kan med ro i sjælen sige, at turen til London var en af de største, hyggeligste og sjoveste ture vi har haft i mange år.
Foruden at London er umådelig smuk og spændende, så vi det også en tur der rystede os endnu mere sammen som familie.
Børnene har altid været mest vandt til, at vi camperer, så bare eventyret, at skulle flyve til en ny destination var en skøn oplevelse for dem.

Vi fandt et dejligt hotel lige i hjertet af London Novotel London City South
Hotellet lå perfekt og var i gå afstand fra stort set alt, selv med børn. Undergrunden var 5 min fra hotellet. På den anden side af London City Bridge var vi lige ved alle shopping mulighederne, Sct. Pauls Katedralen, Tower of London, alle de gamle smukke gader omkring Themsen og de små smukke pubs, som serverer det skønneste mad.

Pub at the ThamesTower of London

Vi fik gået os rigtig mange ture rundt ved Tower og London Eye, der også lå lige om hjørnet fra hotellet.  



Som alle andre turister skulle børnene selvfølgelig også en tur i London Eye. Thomas og jeg har været i London nogle gange, så vi havde naturligvis afprøvet den før, men det var så skægt, at vise børnene udsigten over London.

Carnaby StreetLondon and Big Ben













Juledag (den 25. december) var vi til julegudstjeneste i Sct. Pauls katedralen. Ingen af os er katolikker, men jeg (Rikke) mente, at når det nu var jul, så skulle der noget tro ind over turen og så var det jo nok en oplevelse vi nok ikke kom til at opleve igen, at kunne komme til julegudstjeneste i denne smukke kirke. 
Og det var helt sikkert en oplevelse ingen af os nogensinde glemmer igen.

Den 25. december havde vi bestilt bord til en original julemiddag på restaurant Sarastro.
www.sarastro-restaurant.com

Restauranten ligger i teater kvarteret og har en meget speciel og legesyg stemning. Jeg vil helt sikkert anbefale alle at tage der ind og spise en dag, hvis man er i London.

Som børnefamilie så var vi naturligvis igennem rigtig mange turist sights. Børnene skulle naturligvis se Big Ben, London Eye, Buckingham Palace, Det naturhistoriske museum, skøjtebanerne, Oxford Street, Hyde Park, Trafalgar Square, London Bridge, Tower og naturligvis en tur med en engelsk taxi, undergrunden og busserne.

Vi var i London i 5 dage, men kunne nemt havde brugt fem mere, så det er bestemt ikke sidste gang vi alle skal til London igen. Ungerne var vilde med turen, maden og de hyggelige ture vi var på.

Så vi kan varmt anbefale en tur til London også med børn.
~ Rikke & Thomas

Ingen kommentarer:

Send en kommentar