Sønderborg er en smuk og meget unik by, med smukke landskaber, skønne små eventyrlige hjørner, en meget spændende historie og nogle af verdens venligste mennesker.
Sønderborg Kommune er interessant hele året rundt. Der er altid arrangementer for alle aldersgrupper og man keder sig aldrig.
Byen har meget fine shopping muligheder og de skønneste små caféer over hele byen.
www.sonderborg.dk
Byen er meget turistvenlig, med de mange hoteller og campingpladser i området og vores enormt smukke havn og lystbådhavn, der er klar til store og små skibe, der er interesseret i at lægge til her.
Havnen og lystbådhavnen kan håndtere både i alle størrelser og har meget fine faciliteter.
Vores skønne Dybbøl Mølle med det tilhørende historiecenter er et af byens største turist attraktioner i området.
www.1864.dk
Historisk Center - Dybbøl Banke
Dybbøl Mølle
Der er rige muligheder for at sejle, cykle, løbe og dyrke motion i området. Der er de skønneste cykelstier over hele Sønderborg Kommune, du kan cykle stort set over alt og det er meget sikkert.
Omkring havnen og strandende er der løbestier inkl. udendørs motionsudstyr og i den østlige del af byen er der en nyanlagt mountainbike bane i sikre omgivelser.
Det meste af området har skove og små grønne områder, parker og legepladser, så der er mulighed for at tage skønne gå og cykelture, selv med små børn. I Sønderskoven er der også en sikker hundelegeplads, hvor hundene kan løbe uden snor.
Sønderborg er en uddannelsesby. Vi har 2 gymnasier, en handelsskole, voksenuddannelsescenter, musikskole, kunstskole, universitet og meget mere.
Der ud over tilbyder vi gode levemuligheder for unge, da der er rig mulighed for at bo i billige ungdomsboliger.
Byen har et rigtig godt og interessant natteliv. Caféer og barer har åbent til langt ud på natten.
Og hvis man er til at sidde med en stille drink ved havnefronten, så er der nok at restaurationer der, der kan tilbyde det.
Har du/ I spørgsmål er I mere end velkommen til at kontakte mig for yderligere spørgsmål.
~ Rikke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar